Trods sejr over Racing Santander i går aftes afviser Real Madrid-målmanden Iker Casillas, at ingen på holdet tager mesterskabet for givet.
Real Madrid er ellers nu 10 point foran Villarreal på andenpladsen, men trods det vil Casillas ikke tage munden for fuld:
- Vi er ikke tæt på titlen endnu, og du får mig ikke til at sige, at vi allerede har vundet. Vi tager ikke Liga-titlen for givet. Vi er godt på vej, og vi nyder det, men vi er ikke gået i selvsving.
- Det er vigtigt at huske, at vi har ført stort set hele sæsonen, men der er mange, der ikke troede, vi kunne vinde titlen. Nu skal vi have lukket det så hurtigt som muligt, så vi og alle andre kan fejre det.