AC Milan er ganske tæt på at kunne vise Barcelona-fullbacken Gianluca Zambrotta frem som ny mand i Milano-klubben.
Ifølge Controcampo har Milan haft langvarige forhandlinger med Zambrottas agent, Beppe Bonetto, og på den baggrund ventes det inden længe at blive offentliggjort, at den italienske landsholdsspiller fremover skal optræde på San Siro.